Search
Close this search box.

Barfodstrim 

Trimmerene i Natural Equine Care har alle Jaime Jackson´s ”Natural Horse Care Practitioner” uddannelse og trimmer ud fra modellen ”The Natural Trim” som efterligner det slid hestene ville lave, hvis de levede i deres naturlige habitat. Vi har et indgående kendskab til strukturerne og balancen i hoven og via det naturlige trim stimuleres hoven til mere naturlig vækst og naturlige bevægelser.

 Vi er ikke mindre end 3 dygtige hovtrimmere under samme tag. Alle hovtrimmere har selvfølgelig erhvervsansvarsforsikring og deltager løbende i efteruddannelse, erfagrupper og kurser. Vi hjælper hinanden ved sygdom og ferie så du ikke skal stå og vente i mange uger på at få din hest trimmet.

Læs mere om Jaime Jackson og uddannelsen her.

Trim udføres af Metteline Kristina Hjort, Maria Bering Carlsen og Dorthe Nyrup.

Tandbehandling 

Vi tilbyder tandbehandling i samarbejde med Maria Sytnikova fra Kasakhstan, som er uddannet dyrlæge, Master of Veterinary Science og Natural Horse Care Practitioner og har derudover en specialuddannelse i Neuromuscular Horse Dentistry.

Maria bruger fine små håndraspe og teknikker og arbejdsstillinger, der belaster hesten fysisk og mentalt mindst muligt. Det betyder mindre eller ingen bedøvelse og ingen smerter i munden bagefter tandbehandlingen.

Skal munden undersøges nærmere, bruger Maria en mundhulekikkert, så langvarig og overdreven brug af mundspærre undgås.

Maria er typisk i Danmark to gange om året.

Dyrlægeydelser og rådgivning

Vi tilbyder undersøgelse af gødningsprøver, blodprøver, konsultationer og vaccinationer. Vi har adgang til eget laboratorium hvor blodprøver kan testes samme dag. Desuden bruger vi snap test til undersøgelse af infektionstal hos din hest. Denne kan laves i stalden.

Gødningsprøver testes som udgangspunkt for store og små blodorm, bændelorm, spolorm, hage og trådorm. Derudover testes den for sand. Ønsker du mere info og inspiration til gødningsprøver så se her: https://www.facebook.com/necdk/videos/1849150491896169/

Pr. 1.marts 2020 kan vi også tilbyde røntgenundersøgelser.

Dyrlæge Dorthe Nyrup har stor erfaring med rehabilitering af heste i stisystemer, herunder særligt heste med hormonelle livstilssygdomme og forfangenhed. Vi yder derfor rådgivning især indenfor dette samt rådgivning vedr. fodring, vandrefolde, floksammensætning, stress og rehabilitering af heste med kroniske lidelser.

Sundhedsordninger

Som noget helt enestående i dansk hestepraksis tilbyder vi at lave en permanent sundhedsordning, der omfatter mere almindelige dyrlægeydelser, rådgivning samt hovtrimning. I sundhedsordningerne kan vi designe en abonnementsordning, der er skræddersyet til dig, ligegyldigt om du har 1 eller 20 heste, og om det er privat eller erhvervsmæssigt hestehold.

Afhængigt af antallet af heste får du god rabat på alle ydelser, og betalingen er et fast beløb pr. måned.

Ca. 2/3 af vores klienter kører på faste sundhedsordninger til stor glæde for dem og os, og ikke mindst for hestene. Ideen med sundhedsordningerne er nemlig forebyggelse istedet for helbredelse. Her har vi kun meget lidt damage control, men til gengæld rigtig meget fokus på langtsigtede strategier, der øget hestens sundhed og potentiale.

Rådgivningsaftale

Dyrlæge Dorthe Nyrup tilbyder sundhedsrådgivningsbesøg i hestebesætninger hvor der ønskes et nyt og anderledes syn på den generelle sundhed og forebyggende tiltag mod livstilssygdomme. Dorthe er specialiseret i håndtering af heste med foderbetinget livsstilsygdomme som EMS, PPID, forfangenhed osv.

I større hestebesætninger (private, hestepensioner, rideskoler, stutterier m.v.) kommer der ofte flere forskellige dyrlæger til de enkelte ejere og deres heste og det kan derfor være svært at have en rød tråd i den overordnede generelle sundhed og sygdomsforebyggelse på stedet.

Derfor tilbyder Natural Equine Care Denmark, som noget helt nyt, et overordnet sundhedsrådgivningskoncept i jeres besætning, hvor der fokuseres på alle hestene generelt, staldindretning, fodring, hovpleje, management, sygdomsraten m.v.

Besøget eller aftalen tager udgangspunkt i det naturlige hestehold og de positive resultater på hestens velfærd,, som vi ser i det naturlige hestehold.

Gødningsprøver, vacciner, konsultationer og andre dyrlægeydelser tilbydes også som en del af besøget/rådgivningsaftalen.

Et rådgivningsbesøg sammensættes sammen med dig/Jer og kan bl.a. omfatte:

  • gennemgang af stalde og folde
  • gennemgang af de enkelte heste og deres problematikker (hvis der er nogle)
  • evt. blodprøvetagning og gødningsprøver på relevante heste
  • gennemgang af fodring, både tilskud, kraft og struktur
  • fastsættelse af evt.problematikker på stedet
  • fastsættelse af målsætning(er) for forbedring af sundheden på stedet
  • udarbejdelse af rapport og handlingsplan til brug for ejere, ansatte, dyrlæger og trimmere/smede og andre relevante personer, der har sin gang på stedet

Der vil ofte laves 1-2 opfølgende besøg igennem ½-1 år efter første besøg.

Sundhedspakker

Sundhedspakkerne er perfekte for hesteejeren, med 1-2 heste, som ønske en helhedsløsning til deres hest. Idet vi kommer jævnligt og trimmer hesten får vi et godt kendskab til hesten og dens generelle sundhed. Via sundhedspakkerne er der mulighed for at samle trim, dyrlægeydelser, tandeftersyn, KST-behandling samt generel foder og management rådgivning. Det giver et unikt sammenhængende billede på hesten og den sundhed.  

Der er tre størrelser pakker, lille, mellem og en stor, og de betales via et fast beløb hver måned. Fælles for de tre pakker er at de inkluderer 9 trim/år, og derudover enten 3, 5 eller 7 klip på et klippekort. Klippene på klippekortet kan frit bruges mellem:

 

1 tandbehandling inkl. bedøvelse 2 klip

 

1 dyrlægekonsultation ex medicin 1 klip

 

1 KST behandling 1 klip

 

1 vaccination inkl. Vaccine 1 klip

 

2 fulde gødningsprøver ex medicin 1 klip

 

Har man f.eks. en lille pakke, men får brug for ekstra ydelser, kan disse blot tilkøbes og der gives 10% på honoraret.